Lær alt om hvad en ketogen diæt er og om historien bag kurens indtog i Danmark.
Velkommen til en af Danmarks ældste og mest respekterede hjemmesider omkring keto. Hvis du har fulgt spise trends og holdt et åbent øje til de forskellige slankekure som er blevet nævnt i de danske medier i de seneste par år, så har du sandsynligvis også hørt om en ketogen diæt.
Denne tilgang til hvad du spiser involverer en kostplan som har et højt fedtindhold og få kulhydrater, har fanget interessen hos mange mennesker som gerne vil tabe sig hurtigt eller forbedre deres helbred.
Her på Ketogen.dk gennemgår vi både fordele og ulemper ved den ketogene diæt i en række artikler, så du kan opnå en bedre forståelse af, hvad denne diæt kan gøre for dig men også se om kuren giver mening i forhold til din livsstil.
Du kan hoppe direkte videre til andre artikler omkring diæten ved at trykke på links eller gennemgå vores arkiv med forskellige keto artikler og hjælp til diæten hvis du allerede har lidt viden om kuren eller ved hvad du leder efter.
Det vil måske overraske dig at vide, at en ketogen kost og diæt faktisk slet ikke er så ny en trend som du går og tror. De ketogene diæter har fået sin inspiration fra banebrydende epilepsi forskning som blev opdaget for næsten et helt århundrede siden.
Alle artikler og guider til de ketogene diæter er researchet af diætist og forfatter Kim Larsen og i samarbejde med andre fagpersoner. Lad os starte med at gennemgå hvad en ketogen kost og diæt egentlig er, så du kan få et overblik over hvordan kuren bruges i både Danmark men også i udlandet.
På et grundlæggende niveau så er en ketogen diæt ideen om, at du kan begrænse dit forbrug af kulhydrater og i stedet spise mere fedt og dermed bringe din krop i en form for “fastende tilstand" også kaldet for ketose, hvor din krop begynder at forbrænde ketoner (fedt) i stedet for glukose - hvilket kan resultere i et bedre helbred og større vægttab hos personen som følger diæten.
Den centrale idé er, at en ketogen madplan indeholder omkring 60-75% fedt, 15-30% protein og 5-10% kulhydrater. Denne type kostplan sætter din krop i ketose inden for få dage hvis du følger diæten. Mens din krop som standard bruger glukose (sukker og kulhydrater) til at generere energi, så vil begrænsning af dit kulhydratindtag få kroppen til at føle, at den sulter.
Denne process sætter gang i, at din krop som efter kort tid hvor du har fulgt en ketogen kostplan vil oprette en sekundær energikilde som kommer fra dit fedt på kroppen, som så omdannes til glukose til hjernen. Når du begrænser dine kulhydrater, så begynder din krop at nedbryde fedt til forbindelser kaldet ketoner, som er en alternativ brændstofkilde, som gennem forskning vi ved, har mange imponerende fordele for dit helbred og din vægt.
Du kan spise mange forskellige slags fødevarer men uanset om du forbereder keto morgenmad eller gør klar til et stort aftensmad måltid så er fokus altid på de sunde fedtstoffer og at undgå for mange kulhydrater.
Mens udtrykket 'ketogen' ikke blev brugt før det 20. århundrede, så er der en historisk præcedens for at bruge periodisk faste til, at forbedre sundheden hos folk.
De gamle græske læger talte meget om, at begrænse ens kost til som en hjælp til, at behandle sygdomme som epilepsi og andre sundhedsproblemer, og faste blev anset for at være en integreret del af en sund livsstil. Faktisk er faste den eneste epilepsibehandling registreret af Hippókrates, og det var standardpraksis i store dele af verden i over to tusinde år.
Mens de fleste mennesker i dag starter den ketogene diæt for at tabe sig eller på anden måde forbedre deres helbred, så opstod den ketogene spise strategi som behandling til epilepsi. Hvis man kigger på forskningen på feltet og kigger lidt tilbage i historiebøgerne så begyndte det første anerkendte og moderne studie af periodisk faste og dens rolle som behandlingsform til epilepsi tilbage i Frankrig omkring 1911.
Undersøgelsen fandt ud af, at epilepsipatienter, der indtog kaloriefattige diæter kombineret med perioder med faste, oplevede færre anfald og havde færre sundhedsskadelige anfald..
Omtrent på samme tid begyndte en amerikansk osteopatisk læge ved navn Hugh Conklin at anbefale faste til sine epileptiske patienter som en hjælp til, at få deres anfald under kontrol. Ved at bruge en faste strategi, der begrænsede hans epileptiske patienter til, at faste i perioder af 18-25 dage ad gangen, kunne han prale af en succesrate på 50 procent for voksne og så høj som 90 procent for børn.
Ved første øjekast var disse resultater imponerende. Der var dog et iøjnefaldende problem. Mens forskerne havde bevis for, at faste kunne kontrollere epileptiske anfald, så var den åbenlyse komplikation, at faster er beregnet som en midlertidig strategi. Mange patienter oplevede, at deres anfald kom tilbage, når de vendte tilbage til deres almindelige kost.
Flere læger begyndte, at arbejde på at kopiere disse resultater, og en del af disse læger og forskere eksperimenterede med modificerede diæter og periodiske faster.
Det store gennembrud kom fra diæter der fokuserede på at eliminere stivelse og sukker, i stedet for at begrænse alle kalorier lige meget. Specifikt observerede forskerne og lægerne, at visse epilepsi patienter havde færre anfald, når deres blodsukker blev sænket ved, at spise en kost med højt fedtindhold og få kulhydrater.
Den ketogene diæt blev opfundet i 1924 af Dr. Russell Wilder på Mayo Clinic. Han skabte den ketogene kur som en måde til, at efterligne det stofskifte, som faste producerer i kroppen hos mennesker.
Præmissen bag den klassiske tilgang til en ketogen diæt var meget ligetil da diæten begyndte at blive brugt som behandling af epilepsi. Patienter kunne holdes i fastende tilstand på ubestemt tid, hvis de begrænsede deres kulhydratindtag, så deres kroppe begyndte at forbrænde kropsfedt i stedet for glukose.
Ændringen af makroerne i patienternes madplan med fokus på de sunde fedtstoffer fjernede sukker fra blodbanen og fik kroppen til i stedet at udnytte ketonstoffer i kroppen hos patienterne. Med andre ord, så overbeviser en ketogen diæt din krop til at skifte energikilde og metabolisme.
De følgende fødevarer blev brugt i en ketogen diæt og bruges stadig af de mennesker som lever en livsstil baseret på keto:
I de indledende år hvor den ketogene diæt brugte denne unikke kostplan som behandlingsform til epilepsi understregede lægerne vigtigheden af præcise målinger for at opnå præcise resultater. Dette betød, at mad ofte blev vejet ned til grammet før indtagelse for at opnå de allerbedste resultater.
Nu om dage forbliver de grundlæggende keto principper relativt uændrede. Ernæringseksperternes strategi omkring proteiner og hvad makroer din madplan bør indeholde anbefaler, at man indtager et gram protein pr. kilogram kropsvægt, 10-15 daglige gram kulhydrater og fylder resten af kosten op med fedt.
Men hvordan fungerer den ketogene diæt så helt præcist? Forskere er stadig ikke helt sikre og uenige på flere punkter. Den primære teori er, at den naturlige struktur af ketoner får dem til at have en anti-elektrisk effekt på hjernen. Unormale elektriske impulser udløser anfald hvis du har epilepsi, så ved, at få disse under kontrol nedbringer du chancen for, at et anfald opstår.
Kort efter at diæten først blev populær til behandling af epilepsi, begyndte lægerne at bemærke andre fordele ved ketose. Børn som blev behandlet med diæten blev observeret som værende mindre irritable, mere opmærksomme og lettere at få til at følge instrukser.
Disse børn sov også bedre om natten og havde tilsyneladende mere energi. Yderligere forskning i begyndelsen af 2000'erne validerede disse påstande.
På trods af den store succes med den ketogene diæt til behandling af epilepsi, så blev denne spise strategi skubbet lidt ud på sidelinjen, da antikonvulsive lægemidler blev udviklet og blev mainstream i de følgende årtier.
Da diæten blev mindre populær, blev færre diætister uddannet i brugen af den. Dette fik mange mennesker til at implementere diæten forkert, hvilket førte til dårlige resultater og spredte rygtet om, at en ketogen kur ikke var effektiv. I løbet af få årtier blev keto diæten reduceret til en fodnote i historiebøgerne.
I 1990'erne var den ketogene diæt næsten helt glemt, og de, der studerede den, betragtede keto kostplanen som historisk nysgerrighed snarere end medicinsk fakta.
Det amerikanske TV-program Dateline fortjener en stor del af æren for at den ketogene diæt blev introduceret til flere folk foruden lægestuderende. En episode fra oktober 1994 rapporterede om tilfældet med Charlie, en to-årig med svær epilepsi, hvis anfald var ude af kontrol, indtil han begyndte på keto diæten. Da Charlie søgte behandling hos John Hopkins, fik færre end ti børn den ketogene diæt hvert år.
Seerne så, hvordan den ketogene diæt mindskede Charlies anfald, og showet udløste en eksplosion af videnskabelig interesse for madplanen. Keto tiltrak så meget opmærksomhed, at barnets far instruerede filmen "First Do No Harm" i 1997 om deres oplevelse med diæten, som havde Meryl Streep i hovedrollen og blev sendt på nationalt tv.
Efter den nye interesse omkring den ketogene diæt, blev den hurtigt reintroduceret på hospitaler som en bæredygtig og effektiv mulighed til behandling af epileptiske patienter. I dag er den ketogene diæt tilgængelig på næsten alle større børnehospitaler også her i Danmark, og den tiltrækker fortsat videnskabelig interesse for sine egenskaber i bekæmpelsen af neurologiske lidelser.
Den ketogene diæt handler dog ikke kun som en kur der kan bruges som behandlingsform af epilepsi. Hvis den eneste fordel ved diæten var, at den behandlede en relativt sjælden medicinsk tilstand, så ville langt færre mennesker være interesserede i keto den dag idag.
I stedet er de fleste mennesker i dag interesserede i de forskellige typer af ketogene madplaner på grund af keto diætens egenskaber og potentiale til at hjælpe folk med at tabe sig hurtigt og effektivt. Det er ikke helt klart, hvornår keto diæten først tiltrak sig opmærksomhed som en strategi til vægttab, men begyndelsen og slutningen af halvfemserne var domineret af Atkins-diæten som har et lignende perspektiv omkring kulhydrater, sukker og fedt i kosten.
Denne fornyede interesse for diætens virkninger fik forskere til at se nærmere på, hvad den ellers kunne tilbyde sunde individer, og resultaterne er imponerende. I dag følger de fleste mennesker en ketogen diæt på grund af andre helbredsmæssige årsager eller med håbet om at tabe sig nogle kilo da diæten har vist sig super effektiv som slankekur.
Den moderne version af kuren er så gennemtestet, at mange af de gamle myter omkring at du har brug for masser af kulhydrater for at være fysisk aktiv er blevet modbevist. Kent Andersen som er uddannet personlig træner og kostekspert og hjælper til her på hjemmesiden bruger faktisk keto kuren til en del af hans klienter som har fokus på både vægttab og styrketræning.
Kom selv i gang med en ketogen diæt helt gratis ved at læse nogle af artiklerne og guiderne her på siden. Held og lykke med den ketogene diæt og dine mål med kuren. Husk at tjekke bloggen hver uge for nye artikler.
✅ Redaktør & Diætist.
Denne artikel er sidst blevet opdateret og faktatjekket den 13 Januar, 2023.
✅ Find forfatter Kim Larsen på twitter.
Oplysningerne på Ketogen.dk må ikke bruges som erstatning for kompetent og professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendte læger.
Indholdet på siden er dog både blevet faktatjekket og skrevet af kompetente skribenter men må stadig ikke bruges som basis for, at stille diagnoser eller fastlægge behandling.